​Tlf: 276 276 15

Michael@juellarsen.dk

Det kræver lidt knofedt at få rene fliser. Du må prøve dig frem. Prøv først med vandslangen og en kost med stive børster. Hvis det ikke hjælper, kan du slibe skidt og belægninger af ved at hælde fugesand på fliserne og feje hen over det med en kost med stive børster.

Brug en særlig fliserenser, som er et mundstykke på højtryksspuleren, der kaldes patio cleaner. Den fordeler strålens tryk over et større område, så du ikke kommer til at skade den enkelte flise med et for koncentreret tryk.

Eller brug en traditionel højtryksspuler, men brug den skånsomt: Prøv dig frem på en flise, der ikke ligger så synligt – test evt. på en ekstra flise, der blev tilovers, da terrassen blev lagt. Vælg den laveste styrke til strålen. Hold højtryksrenseren i en afstand på 40-50 cm af fliserne, så trykket ikke bliver for hårdt. Hold en sprøjtevinkel på omkring 30 grader og spul aldrig lodret ned i fliserne, så fugesandet bliver spulet væk.

TIPS: Bruger du rengøringsmidler, så vær opmærksom på, at natursten ikke kan tåle midler med syre i. Er du i tvivl om, hvorvidt fliserne er syrefaste, så hør hos forhandleren eller prøv at vaske dem et ikke synligt sted først.

Hvis fliserne er alge-angrebet

Hvis du ikke kan fjerne algerne ved ovenstående metode – vand, sand eller højtryksspuler – så brug et algemiddel til at få bugt med uvæsenet. Tjek Miljøstyrelsens liste over godkendte midler til algefjerning.

Angreb af lav eller flisepest

Der findes produkter i handlen, som bruges til at opsuge giftstoffer med. De er også effektive mod lav eller flisepest: Sprøjt en blanding af vand og produktet på de angrebne pletter på fliser, beton eller andre overflader. Så opsuger væsken de uhensigtsmæssige svampe eller problemer, hvorefter der kan fejes med en stiv kost, samles op og fjernes.

Vi udfører bl.a.

  • Entreprenørarbejde

  • Fliser

  • Grus

  • Sten

  • Brolægning

  • Ejendomsservice

  • Asfalt

  • Revneforsegling

Og

  • Vejmarkering

  • Lastvogne

  • Muldjord

  • Rullegræs og Græsslåning mm.

  • Nivellement

  • Opmåling rådgivning

  • Sand transport

  • snerydning

Kontakt os